Læreplaner

Daginstitutioner for 0-6 års børn skal udarbejde og tilrettelægge den pædagogiske praksis med afsæt i de seks læringstemaer i læreplaner.

De seks læringstemaer

  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Barnets personlige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

Hvad er det børn lærer - hvor lærer de det - hvornår lærer de – hvem lærer de af og hvilke betingelser skal være til stede og synlige for at et barn kan lære med en åben og positiv tilgang til livet?

  • I Børnehuset Kysten arbejder vi på flere niveauer med læreplaner hver dag.

  • I perioder arbejder vi mere projektorienterede.

  • At arbejde pædagogisk med læreplaner kræver først og fremmest et anerkendende miljø og en rummelighed i en hverdag, hvor de voksne tager afsæt i det enkelte barn, og i det som barnet allerede har tillært sig.

  • De voksne i barnets hverdag skal møde hvert enkelt barn med respekt, og med en faglig viden om hvor barnet er i sin udvikling.

  • De voksne skal fokusere på og arbejde for at opnå det bedst mulige læringsmiljø med optimale muligheder for udfoldelser og udvikling både på det psykiske og fysiske plan.

Det pædagogiske arbejde formaliseres fremover i læreplaner, der tager udgangspunkt i det enkelte barn som individ, men også med barnet som en del af en større helhed.

Målsætningen specifikt for læreplaner i Børnehuset Kysten er overordnet

at give hvert barn erfaringer og øget kompetence gennem pædagogiske processer, at sørge for at barnet har optimale udviklingsmuligheder, og at give dem tillid til at turde afprøve den øvelsesbane som vi tilbyder, hvor de lærer at mestre de udfordringer de vil møde.

Børnenes hverdag skal være meningsfyldt, til gavn og stor glæde og ikke mindst tilfører masser af sjov i barnelivet.

Forudsætninger for at personalet kan leve op til målsætningerne, er dels det tætte personalesamarbejde, dels gode dialoger, åbent samarbejde og medinddragelse af forældrene. Der kræves et arbejdsmiljø, der på en gang befordrer den enkelte medarbejder, der skal leve op til de faglige krav, og arbejdspladsen der skal opfylde behov og krav for et godt psykisk arbejdsmiljø.